Psykoterapi til nedsat pris

Du har mulighed for at gå i et psykoterapeutisk forløb hos en studerende, der er under uddannelse på Vedfelt Instituttet. De studerende er et godt stykke fremme i uddannelsesforløbet og de modtager løbende faglig supervision. Forløbene er naturligvis underlagt tavshedspligt.

Psykoterapi er støtte til at samle mod og styrke til ønskede forandringer. Det er at få hjælp til at bearbejde, hvad der måtte hindre, at livet leves med tilfredshed.
Terapien kan være af kortere varighed ved afgrænsede problemstillinger, eller det kan være i form af et længerevarende selvudviklingsforløb.

Tilgangen er ressourceorienteret, hvilket vil sige, at der fokuseres på de ressourcer og potentialer, du har – bevidst eller ubevidst – frem for at reparere og fokusere på fejl og mangler.

Du er også velkommen til blot at prøve en enkelt session for så at mærke om det er noget for dig. Er du interesseret så henvend dig til leder af Vedfelt Instituttets psykoterapeut uddannelse Torben Hansen på vedfeltmail@gmail.com Han vil så videreformidle kontakt til en psykoterapeut (pt. primært Kbh., Sjælland og Århus). Læs mere om teori og metode på Instituttets hjemmeside.